Har du høstet den helt store gevinst i et casino, er der nogle regler du bør være opmærksom på. Læs med her, og se hvilke regler der gælder for dig.
På danske casinoer kan du spille roulette, blackjack, poker, punto banco, baccarat og på diverse spilleautomater der giver gevinster. Du ved sikkert også at har du gevinst på et dansk casino så er det skattefrit.
Du er måske bare ikke helt sikker på reglerne og om hvorvidt det danske casino du har benyttet udbetaler skattefrie gevinster. Det kan også være at du har benyttet et udenlandsk casino, hvorfor din tvivl er endnu større.
Hvis du fremover vil sikre dig en skattefri gevinst ved at spille på et casino, kan du gøre det lige her. Nedenstående finder du en guide over skatteregler for gevinster ved casino, indenlandsk og udenlandsk.
Gevinst ved dansk casino
Hvis du vinder på et casino med dansk spillelicens, uddelegeret af de danske spillemyndigheder, er gevinsten skattefri. Der findes dog casinoer i Danmark som ikke har denne licens, hvorfor det er vigtigt at du er opmærksom på dette.
Når et casino har dansk spillelicens, betyder det at spilleudbyderen, casinoet, har betalt den retpligtige spilleafgift til staten, inden du modtager din gevinst. Dermed er det fulde beløb, du vinder, dit, hvilket du vil få udbetalt eller sat ind på din konto.
Derfor er det en god idé at vælge casino med omhu, så du netop får det skattefrie beløb. Du kan altid undersøge ved hjælp af internettet, hvilke casinoer der har dansk licens.
Hvor meget skat betaler danske casinoer med licens?
I 2012 trådte der en ny lovgivning omhandlende dansk spillelovgivning i kraft, som havde til formål at skabe konkurrence mellem udenlandske spillemyndigheder og Danskespil. Det bevirkede at beskatningen af gevinster faldt på spiludbyder frem for brugeren.
Skatteprocenten som spilleudbyderen betaler, er på 20 %, hvilket betales af bruttoindtægten. Dette omfatter selvfølgelig kun de lovlige, godkendte spil, der udbydes på casinoer med dansk licens.
Gevinst ved udenlandsk casino
Har du fået gevinst ved et udenlandsk casino er reglerne knap så simple, som ved et dansk casino med licens. Her er grundreglen at du betaler skat af den erhvervede gevinst. Dog er der nogle undtagelser.
Din gevinst vil være skattefri, hvis du har vundet via et casino, hvor det spillede spil blev afholdt i et EU/EØS-land, hvor det er kontrolleret af en offentlig myndighed på lige fod med den danske måde, og det samme spil udbydes i Danmark.
Det vil sige at gevinsten kun er skattefri hvis den overholder alle tre krav. Dermed er alle gevinster som er vundet uden for EU/EØS-lande skattepligtige. Tager du eksempelvis til Las Vegas, og får gevinst ved at spille blackjack, vil dette anses som en personlig indkomst, hvorfor du skal betale skat af gevinsten.
Ingen kommentarer