Det dybe net, det mørke net, det forbudte net. Denne del af internettet har altid været omkranset af mystik, spænding og mange spørgsmål. De fleste mennesker bruger internettet hver eneste dag, enten i deres job, deres fritid eller begge dele. Men de færreste går nogensinde ned i det underliggende lag, det dybe net, hvor lyssky affære, ulovligt materiale, forbudte handler og kriminalitet er dagligdag. Men samtidig er det også en portal for whistleblowers til at lække vigtige informationer og afsløre korruption og statslige forbrydelser.
Har du selv haft lyst til at kigge ind i det mørke net, så læs med her og bliv klogere på vejen til det dybe net.
Vejen til det dybe net
Det dybe eller mørke net kaldes også sommetider for TOR-netværket (the onion router), og kan kun tilgås via TOR browser, som er den eneste browser, som kan få adgang til en .onion hjemmeside.
Teknisk set er det ikke en svær proces at få adgang til det dybe net. Du skal downloade TOR browseren, som indeholder alle de redskaber, du skal bruge. Når installationen er komplet, kan du åbne din nye browser og gå på TOR- nettet. De fleste brugere anbefaler at benytte en VPN (virtual private network), som maskerer din sande IP-adresse, mens du browser på nettet.
Den største udfordring ved at surfe på det dybe net, er at finde de forskellige sider. Her har du ikke længere Google til at hjælpe dig. Vær opmærksom på, at når du browser på det dybe net, har du adgang til en underverden fyldt med kriminalitet og ubehagelige mennesker. Det kan derfor være en fordel at sætte sig grundigere ind i, hvad du leder efter, inden du går i gang, så du ikke havner på sider, du egentlig ikke ønsker at se.
Kilde: Videnskab.dk
Ingen kommentarer