Teknologi

Sådan får du mere kontrol over dine cookies

Web cookies

Internettet er et fantastisk sted. Der findes lige så mange hjemmesider som Pi har decimaler. Hvis ikke flere. Man kan efterhånden gøre det meste på internettet, om det er at tjekke bankkontoen, tjene penge eller bare bliver underholdt med spil, læsning eller streaming. Og det både på det almindelige web, som vi alle kender, men også på det dybe net.

Der findes dog også nogle dårlige ting på internettet. Intet er gratis, selvom man ikke skal betale for det. Næsten alle hjemmesider bruger cookies til at lære dig at kende, og nogle hjemmesider tjener deres penge på at sælge disse information videre.

Hvis du for eksempel har overvejet at købe et bestemt par støvler, bliver du ofte eksponeret for bannerreklamer der viser dig præcis de støvler. Det skyldes at du har tilladt en hjemmeside at gemme dine informationer. Det kan også være at du godt kan lide at spille Online casino, eller ønsker at handle nogle ting online, i stedet for at købe dem i butikken, og gerne vil undgå at få reklamer for det.

Det kan især være en god idé hvis du er ved at kigge på gave eller drømmerejsen til kæresten på en computer i begge bruger. Så vil det hurtigt afsløre dig hvis din kæreste pludselig kan se at der er reklamer for en rejse til Hawaii. Men bare rolig. Vi har her nogle forskellige tricks til hvordan du kan komme udenom cookies.

Inkognito

Hvis du bruger Google Chrome til at gå på internettet, kan du bruge Inkognito mode til dine søgninger. De fleste andre browsere har et lignende alternativ. Inkognito gemmer ikke din søgehistorik og de cookies du tillader når du browser internettet. Du kan åbne en Inkognitofane hurtigt på din computer ved at bruge genvejen ctrl + shift + n.

Inkognito mode kan dog være lidt bøvlet at bruge i længden, da denne browser heller ikke gemmer dine logindetaljer til nogle hjemmesider.

VPN

Mange tror fejlagtigt at Inkognito beskytter dem mod virus på internettet. Det passer ikke – inkognito sørger blot for at din browser ikke gemmer din søgehistorik og dine cookies. Hvis du vil have en mere komplet beskyttelse af din færden på internettet, bør du overveje en VPN. VPN er kort for virtual private network, og er software der kan skjule din IP-adresse.

Slet dine cookies

Hvis du har nogle søgninger som du gentager, eller nogle hjemmesider som du ofte besøger, kan det være en idé at få dig den vane blot at slette dine cookies hver gang du er færdig med din søgning. Når du sletter cookies i din browser, sletter du så at sige alle spor efter dig selv på nettet, og kan dermed slappe af velvidende, at de sporingscookies, der oprindeligt blev placeret i din browser, nu er fjernet igen. Det sikrer dig optimal kontrol over dine cookies.

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar